fredag den 1. januar 2016

Genoptaget projekt (voksentrøje)

For.... måske 5 år siden fik jeg en masse garn til jul af min mor. Den gang strikkede jeg også, men ikke nær så meget og selvstændigt.
Men så fik jeg garn og pinde af min mor og skulle i gang med at strikke en sweater! Vi fandt et mønster på garnstudio. Jeg strikkede kroppen og det ene ærme - og gik så i stå. Det var som om projektet blev for stor for mig. Ikke fordi jeg ikke kunne orke det, det er jo temmelig tykt garn og går derfor hurtigt. Men det føltes simpelthen som for stort ansvar. Tænk hvis jeg endte med at strikke en HEL sweater og jeg så slet ikke kunne passe den, når det kom til stykket eller hvis de to ærmer ikke blev ens! Jeg tror, jeg fik præstationsangst!
Så trøjen blev syltet, ligsom maaaaaange andre projekter, jeg har haft gang i hen over årene. Jeg har stadig hyppigt ting, som bliver langt til side, fordi jeg bliver sur på dem eller træt af dem. Og langsomt kravler tingene så ned i en bunke og forsvinder, men dukker en gang imellem op til overfladen for at give mig dårlig samvittighed, når jeg leder efter noget andet.
Så jeg besluttede i november, at det var blevet tid til at strikke den trøje færdig! Frem fra en særdeles støvet bed-roller fandt jeg en masse garn, en krop og ét ærme. Ikke noget mønster desværre. Jeg har ikke kunnet finde ud af, hvilket mønster jeg arbejdede ud fra. Men jeg er jo vant til at strikke trøjer uden mønster nu, det måtte være en smal sag!
Og så gik jeg i gang og.... Ta-darrh!



Fordi garnet er så tykt, var det let at tælle masker og se udtagninger osv, så de to ærmer blev efter min bedste viden ens. På bærestykket havde jeg frit spil og kunne sætte farver og mønster ind. Tænk, at resten er ensfarvet, nu har jeg aldrig! :-)

1 kommentar: