søndag den 23. juni 2013

Frisk fra grøftekanten


Det er let lave mange forskellige versioner af svampe. Du kan bare improvisere (det gør jeg), eller du kan tage udgangspunkt i en opskrift, men så lave stilken tykkere eller længere eller lave hatten mere eller mindre spids. Bare sørg for at der er samme antal masker i sidste runde i stilken og hatten.
…Og skulle det mislykkes, så kan det også fikses ved at stikke flere gange igennem samme m i den ene del (fx stilken), men flytte m i den del (fx hatten), der har fået flere masker. Jeg tror på min mors evige motto: ”Det ser man ikke, når musikken spiller”.
Den her opskrift er til svampen med den pink hat og pailletter syet på (i forgrunden på billederne).

Svampeopskrift 2 

Én tråd bomuld 4/4, hæklenål str. 2,5
Stilken:
  • 4 lm, saml til en ring med en km

Udtagning
  • 1. runde: 7 fm i lm-ringen
  • 2. runde: 2 fm i hver fm. Gentag runden ud = 14 fm
  • 3. runde: 1 fm i hver af de næste 2 fm, derefter 2 fm i 1 m. Gentag = 18 m
  • 4. runde: 1 relief-maske i hver (så man laver en kant)
  • 5. runde: 1 fm i hver af de næste 5 fm, derefter 2 fm i 1 m. Gentag = 21 m
  • 6. runde: 1 fm i hver

Indtagning
  • 7. runde: 1 fm i hver af de næste 5 fm, derefter 2 fm sammen. Gentag = 18 m
  • 8. runde: 1 fm i hvad af de næste 4 fm, derefter 2 fm sammen. Gentag = 15 m
  • 9. runde 1 fm i hver
  • 10. runde: 1 fm i hver

Udtagning
  • 11. runde: 1 fm i hver m. = 30 m
  • 12. runde: 1 fm i hver m = 60 m



  • Klip snoren.

Hvis der er gået noget galt undervejs og du har et forkert antal masker, er det totalt ligegyldigt – du skal bare huske, hvilket antal masker, du har nu, hvor du lukker af.

Hatten:
  • 4 lm, saml til en ring med en km

Udtagning
  • 1. runde: 6 fm i lm-ringen
  • 2. runde: 2 fm i hver fm = 12 m
  • 3. runde: 1 fm i hver af de næste 3 fm, derefter 2 fm i den næste. Gentag runden ud = 15 m
  • 4. runde: 1 fm i hver m
  • 5. runde: 1 fm i hver af de næste 4 fm, derefter 2 fm i den næste. Gentag = 18 m
  • 6. runde: 1 fm i hver m
  • 7. runde: 1 fm i hver af de næste 2 fm, derefter 2 fm i den næste. Gentag = 24
  • 8. runde: 1 fm i hver af de næste 3 fm, derefter 2 fm i den næste. Gentag = 30
  • 9. runde: 1 fm i hver m
  • 10. runde: 2 fm i hver m.

Det er vigtigt at antallet af masker ved hattens afslutning er samme som på stilken!

  • Sammenhækling: Sæt hatten på stilken og hækl dem sammen, stik hele vejen igennem både hat og stilk og lav fm hele vejen rundt. Til denne svamp har jeg lavet 1 fm i 1. m, derefter 2 fm i den næste, gentag runden ud. Kombineret med de sidste runder, hvor man har lavet 2 fm i hver m, giver denne hurtige, voldsomme udtagning den let bølgende kant.
  • Husk at stoppe og fylde svampen ud, når den næsten er hæklet sammen, men dog så åben at du kan komme til.

Jeg bruger pudefyld eller grønne linser – men linser sidste tåler ikke vand, så overvej hvad du skal bruge svampen til, før du fylder den.
  • Sy ender ind – jeg trækker dem bare ind i svampen.'
  • Sy pailletter på, hvis du synes.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar