Børnekrea: krammehjerte

Ronja på 5 år sagde en dag, at hun gerne ville sy et hjerte med vat i, som hun kunne bruge til at kramme. 

Så jeg bad hende tegnet hjertet i den rigtige størrelse og form på et stykke papir. Så klippede jeg hendes hjerte ud med sømrum og lod hende vælge stof.

Jeg hjalp med at stryge stoffet og klippe ud efter hjertet. Derefter gav jeg hende nål og tråd og viste hende, hvordan hun skulle sy. Jeg tilbød hende også at bruge symaskinen, men hun ville gerne sy i hånden, sagde hun. Hun følte, at hun trængte til at håndarbejde.

Så hun syede koncentreret i et par dage...

Og så var det tid til at fylde vat i og sy det sidste. Til allersidste tegnede hun ansigt og skrev navn på den gule side med Posca. 

Jeg synes, det er ret sejt gået af hende! Og nu ligger hjertet i hendes seng, klar til at kramme med. 

Otto! Og hvem er så Otto?

Da vi havde en periode, hvor vi læste meget Rita og Krokodille, syede jeg en krokodille. Så I kan nok regne ud hvilken historie, der hitter nu...

Hæklet krokodille

Da jeg for nylig ledte efter noget garn i den overfyldte kasse, hvor jeg har alt mit bomuldsgarn liggende, faldt jeg over første del af en krokodille, som jeg begyndte på for, tja, jeg vil tro, at det er over 4 år siden. Måske meget længere.
I al den tid har den grønne halestump ligget i den kasse. Det grønne garn er for længst brugt op!

Men pludselig fik jeg trang til at blive færdig med krokodillen. Så af garnrester i andre farver har jeg nu hæklet krokodillen færdig. Benene er lavet og syet på i hastværk, fordi min influenzaramte datter pludselig knyttede sig til krokodillen og forlangte, at jeg skulle sidde ved hendes sygeseng og blive færdig med dyret i en fart, så hun kunne putte med den, når hun skulle sove...

Krokodille-dinosaurus

Som store fans af Rita og krokodille, følte jeg, at mig og Ronja manglede en krokodille. Den, jeg har lavet, ligner godt nok ikke Ritas krokodille ret meget og Ronja synes, det ligner en dinosaurus - men mon  ikke den kan bruges alligevel!

Kanin og Fætter Slaskeben

Jeg lavede for små to år siden nogle nusseklude, som jeg var meget glad for. Jeg har givet to af dem væk, men de to, jeg har tilbage, har jeg selvfølgelig givet vores lille datter. Og så er det, jeg opdagede, at når de ligger hos hende, bliver det bare et lille, krøllet stykke stof. Øv. Jeg har dog stadig håb om, at de kan bruges, når hun bliver lidt ældre og interesserer sig mere for ting omkring sig.
Men jeg kastede mig ud i at sy nye, som fyldte lidt mere. Jeg har for nylig siddet og kigget på legetøj til små børn - sådan noget der kan være spændende med forskellige overflader og lyde. Og det er egentlig lidt dyrt, så nu har jeg lavet det selv. Jeg har lavet så mange føle- og lydelemtenter, jeg kunne ud fra det, jeg havde til rådighed her hjemme...
Når man laver noget til små børn, er det selvfølgelig vigtigt, at man sikrer sig, at alle løsdelene sidder GODT fast, så de ikke kan rives eller bides løs og blive slugt. Brug kraftig snor eller elastik, lav stærke knuder og sørg for at sy hen over vigtige steder en gang eller to ekstra.



Kanin har tykt, blødt flonel på bagsiden og kraftig lærred på forsiden. Den har et tyndt lag skumgummi i kroppen og et ekstra lag i hovedet. Imellem de to lag i hovedet er der en rasleboks, og omkring dem er der madpapir, som knitrer,  når man piller ved hovedet. Især rasleboksen bliver dog overdøvet af den gule, ællingeformede bjælde, som kaninen har i "håret", der består af pyntebånd i forskellig kvalitet. I den ene fod har hun en perle, man kan røre ved gennem stoffet. I den ene hånd holder hun en snor med to afrundede metalskiver, der kan klirre imod hinanden. Ørerne er lange og slaskede og lette at tage fat i for små hænder. På det ene øre sidder der to træperler holdt fast af en stram knude på øret. Den ene perle sidder tilstrækkeligt løst, til at den kan flyttes frem og tilbage på øret. Især øret med perlen er et stort hit, som bliver smagt meget på!




Jeg blev ret begejstret for Kanin, da jeg se hende færdig, men der var nogle småting, der ærgrede mig. Så jeg lavede endnu en bamse for at justere de ting.  Det blev Fætter Slaskeben. På kladden er han charmerende skæv og barnlig i formen, men i syet version synes jeg desværre, noget af det charmerende gik væk, så han i stedet bare underlig ud.
Nå, men Fætter Slaskeben er syet af babyfløjl på bagsiden og lærred på forsiden. Hans hoved og mave er stoppet ud med pudefyld, så han er dejligt blød. På hovedet har han ligesom Kanin hår lavet af pyntebånd af forskellige typer og kvaliteter. På maven har han en lomme hvori der gemmer sig to afrundede metalskiver sat fast i en kraftig elastik. Metalskiverne kan tages op og ned ad lommen og klirre, når de er oppe. I den ene hånd holder han en bjælde i en kort elastiksnor, i den anden er der syet en perle ind, som man kan røre ved gennem stoffet. De lange, tynde ben er lette at holde om. I det ene ben har jeg syet noget af en slikpose, som skulle knitre, men det gør det ikke. Det har bare gjort benet mere stift. (Jeg tror, det virker bedre med en chipspose) På det andet ben har jeg trukket to store træperter, hvoraf den ene sidder løst nok til at kunne flyttes op og ned.

Igen er jeg blevet positivt overrasket over at opdage, at det hjemmelavede legetøj er mindst ligeså populært som det købte. Både Kanin og Slaskeben bliver gumlet på og leget meget med! 

Slaskedukke med strutskørt

Jeg har lavet en lille, dejlig slaskedukke. Normalt hækler jeg dukker og bamser, men denne gang har jeg strikket, fordi jeg gerne ville have, at hun blev helt blød og medgørlig. Hækling er bare tykkere og stivere! Og så har jeg kun fyldt hende ganske let ud, ikke noget med at proppe!

 Opskrift

Garn: Bomuldsgarn. Hun er lavet helt af garnrester, der går ikke ret meget til hende.  Jeg har brugt 4 farver: råhvid som grundfarve, lilla med glimmer til skørtet, sølvgarn til kantens på skørtet og en smule mørkebrunt til øjnene.
Fyld: Hun er er fyldt med indvoldene fra en opsprættet, billig Ikea-pude
Andet: Strømpepinde 2,5, nål til at sy ender ind + brodere øjne på

Hun er strikket oppefra

• Slå 40 m op, strik glatstrik rundt til arbejdet måler 6 cm. Marker start/slut på omgangen.
• Tag 8 m ind jævnt fordelt på en omgang
• Udtag til arme. Udtagninger laves ved at strikke løkken imellem maskerne. 
• Strik 7 m, tag 1 m ud, strik 2 m, tag 1 m ud, strik 14, tag i m ud, strik 2, tag 1 m ud, strik 7. 
• Strik 7 m, tag 1 m ud, strik 4 m, tag 1 m ud, strik 14, tag i m ud, strik 4, tag 1 m ud, strik 7. 
• Strik 7 m, tag 1 m ud, strik 6 m, tag 1 m ud, strik 14, tag i m ud, strik 6, tag 1 m ud, strik 7. 
• Strik 7 m, strik yderligere 8 og sæt dem derefter på en sikkerhedsnål, strik 14 m, strik yderligere 8 og sæt dem derefter på en sikkerhedsnål, strik 7 m. Maskerne på sikkerhedsnåle samles senere op og strikkes til arme.
• Strik fortsat glat rundt over de resterende 28 m, men slå 1 ny m op, når du kommer til der, hvor arm-m var (30 m)
• Strik glat, rundt over de 30 m indtil arbejder måler 5 cm fra armåbningerne,
• Skørt én omgang ad gangen:
1. Skift til skørtfarve uden at klippe den hvide tråde, som bare for lov at blive hængende, indtil skørtet er færdigt. Strik 1 runde, hvor du strikker 2 m i hveranden m (45 m)
2. Strik 2 i hver 2 m (90 m)
3. Strik 1 i hver m
4. Strik 2 m i hver anden m (135 m)
5. Strik 1 i hver m
6. Strik 2 i hver m (270 m)
7. Strik 1 i hver m
8. Skift til skørtets kantfarve: Strik 1 m i hver.
9. Luk løst af. Klip snoren
• Saml 30 m op under skørtet og strik 1 cm glat rundt med den hvide tråd igen.
• Ben:
• Herefter strikker du kun med 15 m - de resterende 15 masker sættes på sikkerhedsnål eller støttepind og hviler. Fra nu af strikkes der ret frem og tilbage over maskerne, start med at strikke en pind på retsiden. 
• Strik til der er 15 riller på retsiden, herefter lukkes af ved at snores trækkes igennem alle 15 m og strammes til. Klip ikke snoren for kort - brug den også til at sy benet sammen med på indersiden.
• Strik 1 ben mere ligesådan. Sørg også for at dukkens skridt er syet ordentligt sammen, så der ikke stikker fyld ud af numsen, når man fylder den senere.
• Arme:
• Sæt armenes 8 m op en pind. Slå 2 m op på en anden pind, strik de 8 m over på denne pind og slå yderligere 2 m op (12 m) Sørg for at denne første pind strikkes på retsiden.
• Strik ret frem og tilbage over de 12 m, indtil du har 15 riller på retsiden,  herefter lukkes af ved at snores trækkes igennem alle 15 m og strammes til. Klip ikke snoren for kort - brug den også til at sy benet sammen med på indersiden. Sy også armhulen sammen, så der ikke kan stikke fyld ud nogen steder!
• Strik en arm mere på samme måde.
• Broder øjne på.
• Fyld forsigtigt dukken ud.
• Sy hovedet sammen for oven, jeg sørgede for at folde de yderste spidser lidt ind, så den ikke fik alt for firkantede hjørnet på hovedet.
• Sy en lille tråd ind over skuldrene og stram den forsigtigt ind efter behag for at tydeliggøre halsen.
• Sy ender ind.

Hæklet Dracula

Den anden aften skulle vi ud at gå aftentur. Da jeg havde fået overtøj på, gik jeg ud i gården for at vente på min kæreste, imens han tog sko på. Der fik jeg øje på noget mystisk i en af de andre opgange. Ind igennem vinduet i opgangen kunne jeg se, at der på øverste etage i en af de andre opgange stod ... Dracula!
Da jeg havde står og stiret lidt og prøvet at kikke fra forskellige vinkler, gik det op for mig, at det var en stumtjener med jakker på - kombineret med min fantasi og mørket.
Men jeg fik lyst til selv at lave en Dracula. (Jeg kan SIMPELTHEN ikke samle mig om at hækle på mit store, kedelige projekt i stangmasker...)

Næsedyr

I weekenden trængte jeg lige til et lille hækleprojekt, som jeg kunne arbejde på, imens jeg drak te og snakkede med min veninde. Så jeg fandt garn frem og begyndte på et bamsedyr.
Jeg lavede en lille klump og udvidede til en større klump. Tanken var at det skulle være et hoved med en hårknold lidt a la Lille My, men efterhånden som jeg hæklede videre, ville det ikke passe i mit hoved. Hårknolden blev ved med at være en næse, selvom jeg ikke ville have det. Men til sidst måtte jeg opgive og føje mit projekt - pokkers viljestærkt hæklet dyr!
Så i stedet for et dyr med en knold på hovedet, lavede jeg et dyr med en stor næse. Det undrer mig nu lidt, at dyret var så bestemt omkring næsen/hårknolden, for umiddelbart ser det ud som et lidt sløvt dyr. Men man skal åbenbart ikke skue bamsen på næsen eller hvordan det nu er!

Nusseklude

Jeg styrtede hjem fra specialekontoret i dag, så snart jeg med rimelighed kunne holde fri. Jeg skulle afprøve idéer fra ferien. Vejret er for dejligt til at sidde indenfor, så jeg rullede den store forlængerledning ud og satte mig til rette i haven med symaskine.
I Paris fandt vi en lille butik med alle mulige små dimser (Den ligger på den gade, der hedder Oberkampf, hvis nogen skal der til og kunne tænke sig at finde den, på venstre hånd hvis man går i nord-østlig retning). Der var øreringe med småbitte plastikmænd, flotte indkøbsposer, tasker, lyskæder og alt muligt. Så mange små, sjove og skøre ting med mærkelige motiver og flotte farver. Nogen af tingene så ud til at være hjemmelavede.

Jeg købte en nusseklud til min venindes datter. Der var flere forskellige skøre, flade dyreformer at vælge imellem. De havde blødt, ensfarvet nusse-stof på den ene side og festligt lærred på den anden side. Øjnene var af filt og syet på i hånden - det evner jeg ikke. Det ser ud af helvede til, når jeg prøver at sy noget i hånden.
Det er jo så himmelråbende enkelt og fint med sådan nogle dyr! Jeg besluttede straks, når jeg kom hjem at pakke nussekluden ud (den blev pakket ind som gave i butikken, men indpakningen var alligevel kedelig, så pyt med den!) og lure på den og kopiere idéen. Desværre ligger gaven i min bagage, som ikke kom med hjem fra ferie samtidig med os, men muligvis er taget på ferie et eller andet sted uden mig eller måske ligger den og gemmer sig i et støvet hjørne i en lufthavn, hvem ved. Så da jeg ikke kunne vente med at gå i gang, måtte jeg bare sy mine nusseklude ud fra hukommelsen.

På to af mine nussedyr er den bløde side lavet af fleece, jeg har en kæmpe rest af. Det er meget blødt at røre ved, men det har den der kunsttof-følelse, som jeg ikke elsker. De andre to er har fløjl på den bløde side, det er ikke nær så blødt men til gengæld af bomuld og har derfor mulighed for at blive lidt rigtig, dejligt blødt med tiden.
Jeg prøvede også at finde bløde lærreder til den anden side af dyrene, men bortset fra den gule kanin, som er syet af et meget blødt og meget slidt dynebetræk, jeg har købt på genbrug, så gav jeg faktisk op og lavede bare dyrene af det stof, det var flottest. Det må blive slidt blødt med tiden eller også må man nøjes med at nusse med den anden side af dyret.
Idéen med at lave hestens manke med foldede pyntebånd har jeg stjålet fra en vinduesudstilling i anden butik, vi kom forbi. Det er ikke så blødt, men ser til gengæld fint ud og er sjovt og spændende at røre ved.

Huemænd

Jeg har på det groveste tyvstjålet en idé.

Jeg er blevet meget fascineret af vendestrik, hvilket absolut intet har at gøre med dagens indlæg. Men pga. min nyligt opståede fascination og en vendestriks-idé, jeg har, googlede jeg "vendestrik". Det øverste link førte mig ind på en side, hvor der stod ekstremt lidt om vendestrik.

Ruths originale huemænd

Til gengæld var der et fantastisk på den side et billede af huemænd! Der er ikke ret meget forklaring. Det eneste, jeg kan læse ud fra siden, er at det er en dame, der hedder Ruth, der har lavet dem.
Og jeg blev så vild med de mænd, at jeg også selv fik lyst til at lave nogen huemænd.

De er super sjove at lave og jeg synes, de er søde. Det kunne have været fint at gøre de små, søde mænd til raslemænd. Jeg er ganske sikker på, at jeg et eller andet har sådan nogle små raslekasser. Det er sådan nogle små plastikkasser med en eller anden dims i, som giver raslelyd. Det smarte ved dem fremfor bare at smide en bjælde ned i fyldet på en bamse, for så dæmper vatfyldet lyden alt for meget. Desværre kunne jeg ikke finde mine raslekasser, jeg ved, at jeg har lagt dem et godt sted! :-)

Monster med strutskørt

Jeg blev så glad for mit lille, venlige rumvæsen og for processen. Det er længe siden, jeg har hæklet dyr, synes jeg. Og det er så sjovt, fordi det ikke skal passe med noget. Der er ingen regler. Jeg kan bare lade fantasien løbe og formgive efter humør og de idéer der ligger kommer ind i mit hoveder. Så derfor elsker jeg det!
Så jeg lavede et nyt dyr: Et monster med strutskørt på.

Altså, man kan ikke tage strutskørtet af, det er hæklet fast på. Og det er så sjovt at lave: Man laver den første, gule kant på monsterets mave (stik kun ned i den ene løkke, på den måde man man både fortsætte maven ned og lave skørt uden at det bliver noget klump med to ting samme sted) og så har jeg bare lavet to runder, hvor jeg hver gang tager ud hele tiden, i hver eneste masker laver jeg to nye masker. Og så giver det den der sjove bølgekant. Næsen er bare en enkelt popcornmaske blandt fastmasker.


Jeg har også givet mit monster en tunge. Den gang jeg hæklede giraf-dinoen, der også har åben mund, tænkte jeg på, at jeg burde have lavet en tunge, men det kom jeg først til at tænke på bagefter. Så denne gang huskede jeg det og hæklede tungen som det første i indersiden af munden og så resten af mundhulen rundt om tungen.

Rumvæsen

Jeg lånte en hæklebog på biblioteket med den fede titel: "Super Scary Crochet: 35 Gruesome Patterns to Sink Your Hook into". Jeg var ikke helt vild med mønstrene, men idéen var super fed!
Men selvom jeg bare bladrede den hurtigt igennem og mest morede mig over titlen, fik jeg alligevel lyst til at lave et hæklet monster. Desværre er jeg ikke ret god til uhyggelighed, mine ting ser altid meget venlige ud. Da jeg sidste forår lavede lermonstre sammen med min veninde, var det lige før hun skældte mig lidt ud, fordi alle mine monstre var så rare og ikke spor uhyggelige!
De bliver nok sådan, fordi jeg godt kan lide søde dyr (og mennesker), men samtidig var det fede ved den hæklebog jo netop, at det var uhyggelig hækling i stedet for pussenusse-yndig hækling i pastelfarver. Gys!
Nå, men... Jeg lavede et venligt rumvæsen med fire arme, hale og trutmund i går. Se!

Farlig, farlig drage!

Jeg tænkte, at jeg lige ville vise et gammelt projekt frem. Ellers bliver der vist total stilstand på bloggen, imens jeg strikker løs på min sweater. Det kan jo godt tage sin tid med sådan en hel trøje!



Jeg hæklede dragen for nogle år siden. Når jeg nu er så vild med at hækle fantasidyr, syntes jeg, det gav mening at lave fantasidyret over dem alle: En faretruende drage!
Egentlig skulle den også have haft ben, men så løb jeg tør for orange garn. Og jeg besluttede mig til, at den ikke have brug for ben, når den havde vinger :-)
Dragen er tyk og ikke særlig aerodynamisk. Jeg kan lide dem sådan! Jeg kan bedst lide nuttede, klodsede drager fra småbørne-universer frem for strømlinede fantasy-drager fx fra Harry Potter-filmatiseringerne eller Erogon.
Nej, jeg er inspireret af billederne fra børnebogen, "Den forfængelige Prinsesse", min farmor tit læste for mig, da jeg var lille.

Og så er jeg helt vild med Madam Mim fra Sværdet i Stenen, jeg er vild med at hun er så gnaven og energisk. Yndlings Disney-skurk - selvfølgelig på en delt førsteplads med Gaston fra Skønheden og Uhyret! Jeg er inspireret af dragen, der hvor Madam Mim snyder i den magiske duel med Merlin og tryller sig om til en lilla drage. Hun er grøn og prikket på billedet, fordi hun har fået røde hunde.
Min drage er ikke syg, selvom den har prikker, det er bare sådan. Måske er det smart i forhold til, hvordan der ser ud i dragens naturlige habitat :-)

Kramme-bamse

Jeg har lavet en bamse. Jeg synes faktisk, den er rigtigt sød - og lidt bizar. Den er stoppet blødt ud, for i modsætning af de fleste andre bamser, jeg har lavet, forestiller den ikke noget og kan ikke stå selv (på billedet er den stillet op ad en pind, som jeg havde borret ned i jorden), så jeg syntes i stedet, det var vigtigt, at den var rar og kramme-venlig.

Den er inspireret af en bamse, jeg så i vinduet i en butik på Trøjborg. Jeg plejede at have et billede af den originale bamse liggende, men jeg kom vist til at slette det i et anfald af oprydnings-trang for et par uger siden.

Poppedreng ha' sukker

Jeg kendte en gang en sørøver, der skulle til fastelavn klædt ud som nøgen. Eller også var det en nudist, der skulle til fastelavn klædt ud som pirat. Hmm.
Uanset hvad... Sørøveren følte sig lidt nøgen og ville derfor gerne have bare et eller andet på. Nudisten ville på den anden side gerne have flere og sejere sørøver-accessories at pynte sig med, hvilket er svært, når man ikke bruger i tøj.
Så for at løse krisen, blev jeg spurgt, om jeg havde nogle gode sørøver-ikke-tøj-idéer. Ja da, altid!
Så jeg købte denne skønne fløjls-fjers-papegøje i en dyrehandel. Det er en Norwegian Blue (ja, det kan godt overraske lidt på grund af farven!), og den kan godt virke lidt sløv i det, og skal faktisk holdes fast på skulderen med velcro for ikke at falde af.
Den kan dog sagtens vækkes, hvis man kender tricket! Det er faktisk den eneste ulempe ved fugle-vennen: Den er meget danseglad. Hvis man danser, imens man har papegøjen på skulderen, bliver den ellevild! Den svajer fra side til side og dasker begejstret ind i hovedet på bæreren. Det er meget festligt, men det kan også være en ret irriterende.

Spise-monster

Bamse fra Stof & Stuff

Egentlig var jeg inspireret af den grønne bamse, som jeg så en gang i Stof & Stuff. Men pga. den mærkelige manga-agtige mund, kom jeg til at tænke på en lynlås. Den lille snip ligner den dér, man holder fast i på en lynlås. Desuden elsker jeg ikke manga-looket, så øjnene måtte jeg også ændre.
Og så tænkte jeg, at det var ret sjovt med en bamse med lynlås-mund. Det ser måske lidt farligt ud, som om den viser tænder hele siden. Men til gengæld er det fedt, at man kan åbne og lukke dens mund og lige frem proppe ting ind i dens mund og lyne - som om den har spise det.
Min veninde kom med det komiske forslag, at bruge bamsens mund, fx som abnorm pung eller mobiltelefon-etui. Upraktisk med virkelig sjovt!

Novra, en flot totempæl

Men det var altså en giraf, jeg havde lavet. Det var det, der var inden i skotøjsæskegaven.

Det var en hæklet giraf! Som god nok blev modtaget som et dino-dyr. Hmm. Synes ikke det går så godt med artsbestemmelser af mine firbenede dyr.

Måske er jeg bare ikke god til giraffer, hvis man også tænker på mine syede fantasi-heste-giraffer. Det er som om, giraffer har for meget fri vilje i mine hænder og derfor bliver til alt muligt andet end giraffer. Hmpf.

Men indrømmet, så synes jeg også selv, at min giraf blev lidt deform. Først fik jeg syet forbenene på alt for højt oppe, så den lignede Lockness-uhyret snarere end en giraf - der var det virkelig et dinodyr om end undervands-. Det fik jeg dog reddet, hvilket hjalp en hel del. Men til syneladende ikke nok til, at der er enighed om, hvilket dyr det er.
Tror også det har noget at gøre med den åbne mund. Det var som om, det gav bedre mening i mit hoved under idéudviklingen end i virkeligheden. Tænkte bare at giraffen lige var ved at spise et blad fra et højt træ. Eller gabe eller grine. Eller noget. Men det ligner måske nok en dinosaurus, der siger WRAAAH!
Pyt. Dyret blev velmodtaget! Og uanset art, tror jeg bestemt, det er et rart og venligt dyr. Den er blød. Og den rasler, når man ryster med den.

Ufærdige projekter

Der er så mange ting, man bør gøre i hverdagen - arbejde, studie, opvask, alt muligt. Og så er det rigtig vigtigt også at have noget, som bare er for sjov. For mig er det alle mine kreaprojekter. Det betyder, at når jeg pludselig bliver træt af et projekt, så behøver jeg ikke blive ved. Så pakker jeg det væk (hvilket som regel bare vil sige, at jeg lægger det ovre til venstre på mit skrivebord i den evigt voksende bunke af udefinerbar det-forholder-jeg-mig-til-en-anden-gang-ting). Så jeg har rigtigt mange ufærdige projekter liggende. Det er lidt en skam, for de har eller havde alle potentiale. Jeg præsenterer....

Patchwork-strik-saksehånds-bamsen

Den originale bamse fra filmen

Jeg har en ret grim plastikpose liggende med resterne af et virkelig fedt projekt: At kopiere en edder-skøn bamse, der optræder ganske få sekunder i Edward Saksehånd. I kan selv se klippet, jeg har fundet det på youtube – faktisk en fin scene.

Altså, jeg kan ikke rigtigt gennemskue, hvordan bamsen er lavet. Det ligner ikke hækling, men måske en slags patentstrik eller måske er det en for mig totalt ukendt teknik – er der nogen, der kan se, hvad det er for en type masker?

Den halve bamse, jeg har lavet

Jeg besluttede bare at strikke det. Og jeg har lavet tilstrækkeligt mange, små, åndssvage firkanter til den ene side af bamsen. Men nu er der jo hele den anden side og hele kanten tilbage. Og jeg havde et mægtigt nyttigt stykke papir, hvor jeg havde skrevet, hvor mange masker jeg slog op alt efter garnets tykkelse og hvor jeg havde regnet ud, hvor mange firkanter, jeg mangler etc. Det papir er selvfølgelig blevet væk Det kan da alt sammen rekonstruers, men jeg bliver ligsom så træt ved tanken.

Uglen med kun ét øre

I vinters gik jeg i gang med at hækle en ugle efter en opskrift. Den bliver vældigt fin - en gang. Men det er altså lidt kedeligt det dér med opskrift, som følges slavisk. Og det var med en pokkers lille hæklenål efter min smag.

Så halvvejs med den ene vinge blev jeg simpelthen træt. Og siden har uglen stået dér ovre til ventre på mit skrivebord i en filtet kurv. Da jeg fandt den frem for at fotografere det indtil videre sølle resultat sammensat med knappenåle (stakkels ugle!), opdagede jeg, at både opskriften og det ene øre/horn (hvad er det egentlig for nogle tutter, der er oven på en ugles hoved?) er væk. Men helt ærligt. Har lavet langt det meste. Bør virkelig liiige lave den færdig en dag...

Det lille bomuldstæppe

Jeg har tidligere nævnt min tæppemani. Jeg kan ikke gøre for det. Det er en last! Det findes så mange flotte tæpper, man selv kan lave! Og næst efter dyner er tæpper jo de mest vidunderlige ting - varme, bløde, flotte (der slår tæpper endda dyner!) og bare dejlige.
Jeg har også tidligere nævnt mit hæklede zig-zag-tæppe, der ligger præcist så ufærdigt hen, som da jeg for over en måned siden vidste det frem her på bloggen. Det ligger dog i det mindste pakket sammen i en flot, hjemmesyet pose - ikke et plastikrædsel fra Fakta.
Dette tæppe er et lille bomuldstæppe. Jeg ved ikke helt, hvad jeg tænkte, da jeg lavede det. Det har helt tydeligt ikke rigtig tæppe-størrelse og det er ikke tænkt som et babytæppe. Måske et tæppe til når man lige netop fryser sine lår og ikke andet. Jeg ved det ikke. Mit gæt er, at jeg ikke rigtig tænkte, men bare købte garn og gik i gang. Suk.
Jeg har lavet de firkanter, jeg øjensynligt syntes, der skulle til, men gik så i stå, da det skulle hækles sammen. Det var bare for kedeligt! Så nu er cirka en fjerdedel af tæppet sat sammen og resten ligger som krøllede firkanter i en grim plastikpose.

Cirkusposen

Kun lige i lørdags gik jeg i gang med at klippe ud til endnu en indkøbspose. Man kan bruge bruge dem til så meget - fx erstatte nogle af alle de grimme plastikposer med hengemte projekter - og det er en fantastisk leg at finde på flotte ting at trykke/sy/dekorere på dem.

I søndags gik jeg i gang med at sy den, men blev ligsom så træt undervejs og gik i stå. Nu står symaskinen på spisebordet og den ufærdig cirkuspose ligger ved siden af i alvorlig risiko for at blive pakket nødstørftigt væk og glemt, næste gang spisebordet skal bruges fx til at spise ved. Og det ville være dumt. Men jeg orker ikke at sy den færdig lige nu...

Puden

Jeg er i gang med at hækle betræk til en pude. Men altså sådan et betræk man hækler sammen rundt om puden, så ikke noget med at tage betrækket af og vaske det separat - hedder det så stadig et betræk, eller hækler man så simpelthen en pude? Det lyder bare fjollet - en pude består jo i høj grad af det (helst bløde) fyld indeni, og det hækler man jo ikke.

Nå, men pudebetrækket bliver dødflot. Totalt retrofarver. Inspireret af og dog helt forskelligt fra en pude, jeg så på en musikudstilling i Den Gamle By.

Men så var der lige en anden idé, der pressede sig mere på, og så røg pudebetrækker ned i en pose og har siden hængt på en stoleryg i stuen.

Og så var der også lige

Og så er der også lige en raglan-sweater, hvor jeg kun mangler det ene ærmer og bærestykket, men opskriften er blevet uhjælpeligt væk.

Og et par sokker, hvor jeg blev træt af farverne, da jeg havde lavet halvanden sok.

Og en pullover, som blev ved at drille ved ærmegabene, så jeg blev sur og pakkede den væk.

Og måske også 300 andre ting, som jeg lige har glemt.

Men jeg tror måske, jeg vil arbejde videre på puden. Lidt senere. Jeg gider ikke lige nu.