Viser opslag med etiketten elefanthue. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten elefanthue. Vis alle opslag

onsdag den 8. januar 2020

Halfdans jordbærhue

Halfdans vuggestuehue sidder så godt, at jeg nu også har strikket en til at have her hjemme. Og denne gang kunne jeg altså ikke holde ud at strikke en kedelig hue, men lavede (endnu) en jordbærhue. Han er ved at vokse ud af de andre og jeg elsker bare jordbærhuer!!!

Der er masser af andre jordbærhuer her.


Opskrift

Pinde: strømpepinde 3½ og 3
Garn: Superwash vital - det grønne behøver ikke være samme garn, bare har cirka samme tykkelse. 
Garnforbrug: 1½ nøgle rødt + ½ nøgle grønt
Størrelse: 1-3 år
Andet: Stor sikkerhedsnål til at sætte masker til at hvile på

  • Slå 40 m op
  • Strik 5 rækker r (2 retriller) med pind 3½
  • Nu strikkes rib. 1 maske løftes altid løst af, de første og sidste 5 m på omg (ink den som løfte af) strikkes altid ret på alle pinde. Resten strikkes 2 r, 2 vr - på vrpind starter man med 2 vr, på ret starter man med 2 r.  Sådan
    • Vr-pinde: 1 m løst af, 4 m r, 2 vr, *2 r, 2 vr* gent fra * til * indtil der er 5 m tilbage, strik de sidste 5 m r
    • R-pinde: 1 m løst af, 4 m r,  2 r, *2 vr, 2 r*, gent fra * til * indtil der er 5 m tilbage, strik de sidste 5 m r
  • Forsæt til arb måler 10 cm
  • Læg stykket til at hvile og strik endnu et på samme måde - bare et par cm længere
  • Saml nu de to stykker. OBS på at de var r-siden ud. Den korteste af de to stykker, du har strikket, skal være forstykket - omg skal starte lige før forstykket - marker med en maskemarkør (M). Strik rundt i rib hele vejen på pind 3 - start med i vr, derefter *2 r, 2 vr*, gent fra * til * indtil du har strikket yderligere 10 cm.  (80 m)
  • Skift til pind 3½ og strik 2 cm glatstrik
  • Nu skal åbningen til ansigtet laves: Strik 8 m, strik 24 m og sæt dem derefter straks over på en stor sikkerhedsnål, strik derefter runden færdig med 48 m. Strik igen de første 8 m og vend - der strikkes nu glat frem og tilbage over de 56 m, 1. m løftes altid løst af. Strik lige op til åbningen måler 10 cm.
  • Næste gang du skal i gang med en r-pind, strikkes den således: 2 r, tag 1 m ud (strik lænken drejet), 2 r, tag 1 m ud, strik til der kun er 4 m tilbage på på pinden, tag 1 m ud, strik 2, tag i m ud, strik de sidste 2. Vend og strik tilbage. Gent. på næste r m.
  • Vend, strik vr-pinden og derefter r-pinden. Næste gang du kommer til åbningen, slås der 16 nye m op, strik videre rundt indtil M. Fra nu af strikkes der igen rundt.
  • Strik 2 omg, herefter strikkes diagrammet (se nedenfor)
  • Efter diagrammet er strikket, klippes den røde tråd. Der tages nu 8 m ind jævnt fordelt på hver anden omg - sørg for at placere indtagningerne lige over tidligere indtagninger, indtil der kun er 8 m tilbage.
  • Tag yderligere 2 m ind. Sæt alle m over på én pind. Strik maskerne r, flyt dem med i den anden ende af pinden, træk snoren bagom og strik dem igen r. Fortsæt sådan til din tut måler 2-2½ cm. Klip snoren, luk af.
Rib om ansigtet:
  • Saml 20 m op langs den ene side, 16 m øverst, 20 ned langs den anden side og strik til sidst de 24 m, der har hvilet på en sikkerhedsnål. Strik 3 cm rib (2 r, 2 vr) over de 80 m rundt om ansigtet. 
  • Luk af hele vejen rundt. OBS på stramhed - det må hverken blive for løst eller for stramt! Det er en god idé at lade en ret lang snor sidde, når du klipper garnet. Prøv huen på barnet og juster evt aflukningen, hvis den ikke er tilpas. Det gør en ret stor forskel for pasform!
Montering
  • Sy jordbærfrø på i maskesting
  • Sy ender ind
  • Nyd din hue!



lørdag den 30. november 2019

Halfdans elefanthue

Jeg strikkede masser af elefanthuer til Ronja, men har ikke strikket nogen til Halfdan - han har arvet alle Ronjas jordbærhuer og desuden er jeg gået over til den klassiske pixie-hue, som altid fungerer.
Men så var det at personalet i vuggestuen sagde, at Halfdan bliver kold på halsen på legepladsen, fordi hans flyverdragt ikke lukker tæt om halsen og de huer, han har (både pixie og mit eget design) ikke dækker halsen... Så nu får Halfdan alligevel sin egen hjemmelavede hue.

Den er lidt kedelig i forhold til hvad jeg plejer - ensfarvet grøn, ret kedeligt! Men Halfdans garderobe er meget farvet og mønstret og præget af at han har arvet tøj fra sin søster, så jeg tænkte, at det måske var en god ide med en kedelig, "drengefarvet" hue til at opveje for striber og prikker og ræve i alle farver fra blå over gul til lilla!


Opskrift

Pinde: strømpepinde 3½ og 3
Garn: Superwash vital
Garnforbrug: 100 g
Størrelse: 1-3 år
andet: Stor sikkerhedsnål til at sætte masker til at hvile på

  • Slå 40 m op
  • Strik 5 rækker r (2 retriller) med pind 3½
  • Nu strikkes rib. 1 maske løftes altid løst af, de første og sidste 5 m på omg (ink den som løfte af) strikkes altid ret på alle pinde. Resten strikkes 2 r, 2 vr - på vrpind starter man med 2 vr, på ret starter man med 2 r.  Sådan
    • Vr-pinde: 1 m løst af, 4 m r, 2 vr, *2 r, 2 vr* gent fra * til * indtil der er 5 m tilbage, strik de sidste 5 m r
    • R-pinde: 1 m løst af, 4 m r,  2 r, *2 vr, 2 r*, gent fra * til * indtil der er 5 m tilbage, strik de sidste 5 m r
  • Forsæt til arb måler 10 cm
  • Læg stykket til at hvile og strik endnu et på samme måde - bare et par cm længere
  • Saml nu de to stykker. OBS på at de var r-siden ud. Den korteste af de to stykker, du har strikket, skal være forstykket - omg skal starte lige før forstykket - marker med en maskemarkør (M). Strik rundt i rib hele vejen på pind 3 - start med i vr, derefter *2 r, 2 vr*, gent fra * til * indtil du har strikket yderligere 10 cm.  (80 m)
  • Skift til pind 3½ og strik 2 cm glatstrik
  • Nu skal åbningen til ansigtet laves: Strik 8 m, strik 24 m og sæt dem derefter straks over på en stor sikkerhedsnål, strik derefter runden færdig med 48 m. Strik igen de første 8 m og vend - der strikkes nu glat frem og tilbage over de 56 m, 1. m løftes altid løst af. Strik lige op til åbningen måler 10 cm.
  • Næste gang du skal i gang med en r-pind, strikkes den således: 2 r, tag 1 m ud (strik lænken drejet), 2 r, tag 1 m ud, strik til der kun er 4 m tilbage på på pinden, tag 1 m ud, strik 2, tag i m ud, strik de sidste 2. Vend og strik tilbage. Gent. på næste r m.
  • Vend, strik vr-pinden og derefter r-pinden. Næste gang du kommer til åbningen, slås der 16 nye m op, strik videre rundt indtil M. Fra nu af strikkes der igen rundt.
  • Strik 4 omg, herefter starter indtagningerne - tag 8 m ind jævnt fordelt på hver anden omg, indtil der kun er 8 m tilbage.
  • Tag yderligere 2 m ind. Sæt alle m over på én pind. Strik maskerne r, flyt dem med i den anden ende af pinden, træk snoren bagom og strik dem igen r. Fortsæt sådan til din tut måler 2-2½ cm. Klip snoren, luk af.
Rib om ansigtet:
  • Saml 20 m op langs den ene side, 16 m øverst, 20 ned langs den anden side og strik til sidst de 24 m, der har hvilet på en sikkerhedsnål. Strik 3 cm rib (2 r, 2 vr) over de 80 m rundt om ansigtet. 
  • Luk af hele vejen rundt. OBS på stramhed - det må hverken blive for løst eller for stramt! Det er en god idé at lade en ret lang snor sidde, når du klipper garnet. Prøv huen på barnet og juster evt aflukningen, hvis den ikke er tilpas. Det gør en ret stor forskel for pasform!
Montering
  • Sy ender ind
  • Nyd din hue!

fredag den 31. marts 2017

Elefanthue #7 (grundmønster i 3 størrelser)

Nu har jeg efterhånden strikket en del elefanthuer til små børn og langsomt justeret opskriften både mht. størrelse og facon. Jeg er meget glad for de huer, jeg har lavet til min datter. De fungerer bare!

Her kommer et grundmønster i 3 størrelser.



Opskrift

Størrelse: 6-12 mdr. (12-18 mdr.) 18-24 mdr.
Garn: Superwash Vital eller Artic Grønhøj.
Garnforbrug: Ca. 55 g (60 g) 65 g
Strikkefasthed: 20 m x 29 rækker = 10 x 10 cm
Pinde: pind 3,5 stømpepinde + rundpind 40 cm
Andet: Det er en god idé at have en stor sikkerhedsnål at sætte hvilende masker på + en strikkemarkør

Hvis der kun er angivet et tal, gælder dette for alle størrelser

Hals-forstykke:
  • Slå 40 m løst op. 
  • Strik 5 pinde r (retriller). 
  • Strik rib: 1. m flyttes løst over, 2 vr, *2 r, 2 vr* gentag fra * til * slut af med 1 r. Dette er en vr-pind. Ret pinden strikkes modsat: 1. m løst af, 2 r, *2 vr, 2 r* gent fra * til *, slut af med 1 vr. 
  • Strik til stykket måler 4-5 cm. Klip tråden og lad det hvile. 
Hals-bagstykke:
  • Slå 40 (40) 44 m løst op. 
  • Strik 5 (5) 7 pinde r (retriller). 
  • Strik rib frem og tilbage over maskerne som beskrevet ovenfor, OBS: Første pind er en vr-pind. Strik til stykket måler 5-6 cm. Slut med en vr-pind. 
  • Strik stykket over på en rundpind (r-pind) stadig i rib. 
Samlet - hoved:
  • Sæt en maskemarkør (M) og strik også forstykket over på rundpinden i rib, sørg for at vende stykket rigtigt, så det passer med en r-pind, således at hele runden kan kan strikkes rib: 1 vr, *2 r, 2 vr*, gent fra * til *, slut af med 2 r, 1 vr. Det er en god idé at sætte en strikke markør (M), så man kan huske, hvor opgangen starter (nemlig lige før forstykket). 
  • Fortsæt i rib til arbejdet på forsiden måler 8-9 cm. 
  • Strik 2 cm glat - resten af huen strikkes i glatstrik. 
  • Nu laves ansigtsåbningen i huen: Strik 8 (8) 7 m, de næste 24 (24) 26 m strikkes og sættes derefter over på en sikkerhedsnål for at hvile. Strik de næste 48 (48) 51 m til omganges start og strik videre over de 8 (8) 7 m til de hvilende m. 
  • Vend og strik frem og tilbage over de 56 (56) 58 m fra den ene side af åbningen til den anden i glatstrik, første maske flyttes altid løst over. 
  • Str 6-12 mdr: Fortsæt til åbningen er 10 cm høj. 
  • Str (12-18) og 18-24: 
  • Strik 3 pinde, på næste r-pind strikkes således: (33) 34 m r, saml løkken op ml m og strik den dr r, flyt den løst over på venstre pind, vend, strik 10 m vr, saml løkken op ml m og strik den dr r, flyt den løst over på venstre pind, vend, strik pinden ud i r. Maskeantal er nu (58) 60. 
  • Strik 7 pinde, på næste r-pind strikkes således: (39) 41 m r, saml løkken op ml m og strik den dr r, flyt den løst over på venstre pind, vend, strik 22 m vr, saml løkken op ml m og strik den dr r, flyt den løst over på venstre pind, vend, strik pinden ud i r. Maskeantal er nu (60) 62. 
  • Fortsæt herefter lige op til åbningen er (10) 11 cm. 
  • På næste r-pind tages der ud: strik 2 m r (den første altid løst af), tag 1 m ud, strik 2 m r, tag 1 ud, strik til der er 4 m tilbage på pinden, tag 1 ud, strik 2 m r, tag 1 ud, strik 2 m r. Maskeantal i alt er 60 (64) 66 
  • På næste pind (r) gentages udtagning 64 (68) 70. 
  • Næste r-pind strikkes således: Strik hele pinden, når du kommer til der, hvor du plejer at vende, slås 16 (12) 18 nye m op, strik videre rundt til M. Fra nu af strikkes der igen rundt og en omg starter og slutter ved M. Maskeantal er nu 80 (80) 88. 
  • Strik 4 omg, herefter begynder indtagning 
  • Tag 8 m ind jævnt fordelt på hver 2. omgang indtil 40 m, herefter tages ind på HVER omgang. Skift til strømpepinde, når dit strikketøj ikke længere når bekvemt rundt på rundpinden. 
  • Til sidst har du kun 8 m tilbage, strik også dem sammen 2 og 2, indtil der er 5 m tilbage. 
  • Tut: Sæt alle 5 m over på én strømpepind, strik dem ret, *skub maskerne ned i den anden ende af pinden, træk snoren bagom, stram til og strik dem igen r*. Gentag fra * til * indtil tutten har den længde, du gerne vil have (1-2 cm), klip snoren og træk den igennem alle maskerne. 
Ribkant i huens åbning:
  • Sæt de 24 (24) 26 m fra sikkerhedsnålen over på en strømpepind og saml yderligere 56 eller 60 (56/60) 62/66 m op langs åbningen. Antallet ink. dem fra sikkerhedsnålen skal gå op med 4! 
  • Strib rib (2 r, 2 vr) over maskerne til kanten er ca. 2 cm bred. 
  • Luk af. Klip en lang ende og prøv gerne huen på barnet, inden du syr ender ind - det gør en stor forskel for huens pasform, om man har lukket tilpas stramt/løst af. Pil aflukningen op og prøv igen, hvis det er nødvendigt. 
  • Sy ender ind

søndag den 26. februar 2017

Elefanthue #6 (opskrift på jordbærhue str 12-18 mdr)



Ronja er vokset fra sin jordbærhue. Det går jo ikke :-) Så nu har jeg strikket en ny og større. Og denne gang fik jeg styr på jordbærdelen, så jeg kan lave en ordentlig opskrift. Den kommer her:

Opskrift

Størrelse: 12-18 mdr.
Garn: Superwash Vital eller Artic Grønhøj.
Garnforbrug: 55 g
Strikkefasthed: 20 m x 29 rækker = 10 x 10 cm
Pinde: pind 3,5 strømpepinde + rundpind 40 cm
Andet: Det er en god idé at have en stor sikkerhedsnål at sætte hvilende masker på + en strikkemarkør

Hals-forstykke
  • Slå 40 m løst op. 
  • Strik 5 pinde r (retriller).
  • Strik rib: 1. m flyttes løst over, 2 vr, *2 r, 2 vr* gentag fra * til * slut af med 1 r. Dette er en vr-pind. Ret pinden strikkes modsat: 1. m løst af, 2 r, *2 vr, 2 r* gent fra * til *, slut af med 1 vr. 
  • Strik til stykket måler 4-5 cm. Klip tråden og lad det hvile.



Hals-bagstykke
  • Slå 40 m løst op. 
  • Strik 5 pinde r (retriller).
  • Strik rib frem og tilbage over maskerne som beskrevet ovenfor, OBS: Første pind er en vr-pind.  Strik til stykket måler 5-6 cm. Slut med en vr-pind. 
  • Strik stykket over på en rundpind (r-pind) stadig i rib.



Samlet - hoved
  • Sæt en maskemarkør (M) og strik også forstykket over på rundpinden i rib, sørg for at vende stykket rigtigt, så det passer med en r-pind, således at hele runden kan kan strikkes rib: 1 vr, *2 r, 2 vr*, gent fra * til *, slut af med 2 r, 1 vr. Det er en god idé at sætte en strikke markør (M), så man kan huske, hvor opgangen starter (nemlig lige før forstykket).
  • Fortsæt i rib til arbejdet på forsiden måler 8-9 cm.
  • Strik 2 cm glat - resten af huen strikkes i glatstrik.
  • Nu laves ansigtsåbningen i huen: Strik 8 m, de næste 24 m strikkes og sættes derefter over på en sikkerhedsnål for at hvile. Strik de næste 48 m til omganges start og strik videre over de 8 m til de hvilende m. 
  • Vend og strik frem og tilbage over de 56 m fra den ene side af åbningen til den anden i glatstrik, første maske flyttes altid løst over.  
  • Strik 3 pinde, på næste r-pind strikkes således: 33 m r, saml løkken op ml m og strik den dr r, flyt den løst over på venstre pind, vend, strik 10 m vr, saml løkken op ml m og strik den dr r, flyt den løst over på venstre pind, vend, strik pinden ud i r. Maskeantal er nu 58.
    • Strik 7 pinde, på næste r-pind strikkes således: 39 m r, saml løkken op ml m og strik den dr r, flyt den løst over på venstre pind, vend, strik 22 m vr, saml løkken op ml m og strik den dr r, flyt den løst over på venstre pind, vend, strik pinden ud i r. Maskeantal er nu 60.
  • Fortsæt herefter lige op til åbningen er 10 cm.
  • På næste r-pind tages der ud: strik 2 m r (den første altid løst af), tag 1 m ud, strik 2 m r, tag 1 ud, strik til der er 4 m tilbage på pinden, tag 1 ud, strik 2 m r, tag 1 ud, strik 2 m r. Maskeantal i alt er 64
  • På næste pind (r) gentages udtagning 68.
  • Næste r-pind strikkes således: Strik hele pinden, når du kommer til der, hvor du plejer at vende, slås 12 nye m op, strik videre rundt til M. Fra nu af strikkes der igen rundt og en omg starter og slutter ved M. Maskeantal er nu 80.
  • Strik 2 omg, på 3. omg starter man på at strikke jordbær-bladene. Følg diagrammet nedenfor, det skal passe med 8 blade på én omg. Diagrammet beskriver både farver og indtagninger.
  • Når diagrammet er strikkes, klippes den røde snor. Tag 8 m ind jævnt fordelt på hver 2. omgang (læg indtagningerne over indtagningerne fra diagrammet) indtil 40 m, herefter tages ind på HVER omgang. Skift til strømpepinde, når dit strikketøj ikke længere når bekvemt rundt på rundpinden.
  • Til sidst har du kun 8 m tilbage, strik også dem sammen 2 og 2, indtil der er 5 m tilbage.
  • Tut: Sæt alle 5 m over på én strømpepind, strik dem ret, *skub maskerne ned i den anden ende af pinden, træk snoren bagom, stram til og strik dem igen r*. Gentag fra * til * indtil tutten har den længde, du gerne vil have (1-2 cm), klip snoren og træk den igennem alle maskerne. 
Ribkant i huens åbning
  • Sæt de 24 m fra sikkerhedsnålen over på en strømpepind og saml yderligere 56 eller 60 m op langs åbningen. Antallet ink. dem fra sikkerhedsnålen skal gå op med 4! 
  • Strib rib (2 r, 2 vr) over maskerne til kanten er ca. 2 cm bred. 
  • Luk af. Klip en lang ende og prøv gerne huen på barnet, inden du syr ender ind - det gør en stor forskel for huens pasform, om man har lukket tilpas stramt/løst af. Pil aflukningen op og prøv igen, hvis det er nødvendigt.
  • Sy ender ind
Jeg strikkede huen på en togtur. Her er mit håndtegnede diagram kradset ned på et krøllet stykke papir.

søndag den 11. december 2016

Elefanthue #5 (alfe-nissehue)

Det er vist rimeligt at påstå, at jeg går elefanthue-amok for tiden. Men nu har jeg jo udviklet en model, som fungerer - og som har så mange muligheder for variationer!
Egentlig havde jeg besluttet, at gå i gang med at strikke en ny jordbærhue. Ronja vokser snart fra den, hun har, og man skal aldrig mangle jordbærhuer!
Men nu er det jo jul! Og så sagde min kæreste, om hun ikke skulle have en nissehue... Så jeg skyndte mig at strikke en, imens det stadig er december, men jeg har ikke haft tid til at fotografere den og skrive om den før nu... Det er ikke en klassisk nissehue, for jeg tror, at den lange hue ville trække for meget i huen på det lille hue. Det er snarere en alfehue, men det er fint nok. I december er det en julehue og resten af året er det en alfehue.
Huen blev lidt større end ventet, så jeg har lavet to størrelser...



Opskrift

Størrelse: 9-12 (18-24) måneder
Garn: Artic fra Grønhøj Garn, farve 4550
Garnforbrug: 55 g til den størrelse
Strikkefasthed: 10 x 10 cm = 22 m x 29 rækker
Pinde: Pind 3,5 strømpepinde + rundpind 4 cm
Andet: En stor sikkerhedsnål at sætte hvilende masker på
  • Hals-forstykke 
    • Slå 36 (40) m løst op
    • Strik 5 pinde r (retriller) 
    • Strib 5 cm rib, 1. m flyttes ALTID løst over, når der strikkes frem og tilbage: 1 r (løst af) 2 vr, *2 r, 2 vr* gentag fra * til * slut af med 1 r. Dette er en r-pind. Vr-pinden strikkes modsat: 1 vr (løst af), 2 r, *2 vr, 2 r* gent fra * til *, slut af med 1 vr. 
    • Klip tråden og lad det hvile.
  • Hals-bagstykke
    • Slå 40 (44) m løst op
    • Strik 7 pinde r (retriller)
    • Strik 6 cm rib frem og tilbage over maskerne, som beskrevet ovenfor.
  • Saml alle maskerne på en rundpind, start ved overgangen fra bagstykke til forstykke: Strik 5 (7) m (ind på forstykket), strik de næste 26 m, men sæt dem derefter over på en sikkerhedsnål, strik de sidste 50 (58) m hen til sikkerhedsnålen. Der strikkes nu glat frem og tilbage over m. (50 (58) m)
  • Start med en r-pind
  • Strik 1 p vr, 1 p r, 1 p vr, på næste r-pind strikkes således: 30 (34) m r, saml løkken op ml m og strik den dr r, flyt den løst over på venstre pind, vend, strik 10 m vr, saml løkken op ml m og strik den dr r, flyt den løst over på venstre pind, vend, strik pinden ud i r (52 (60) m) 
  • Strik 7 pinde, på næste r-pind strikkes således: 37 (41) m r, saml løkken op ml m og strik den dr r, flyt den løst over på venstre pind, vend, strik 22 m vr, saml løkken op ml m og strik den dr r, flyt den løst over på venstre pind, vend, strik pinden ud i r (54 (62) m)
  • Strik 7 pinde (denne gang laves der vendepinde UDEN udtagning): På næste r-pind strikkes således: 44 (48) m r, vend, tag 1. m løst af, strik 34 m vr, vend, tag 1. m løst af,  strik pinden ud i r.
  • Fortsæt herefter lige op. Når åbningen måler 10 (11) cm, tages der ud på næste r-pind: strik 2 m r (1.løst af), tag 1 m ud, strik 2 m r, tag 1 ud, strik til der er 4 m tilbage på pinden, tag 1 ud, strik 2 m r, tag 1 ud, strik 2 m r.
  • 1 vr, 1 pind r med udtagning på samme måde som ovenfor.
  • 1 vr-pind, 1 r pind, men når du denne gang kommer til åbningen slås der 18 nye m op og der strikkes nu RUNDT i stedet for frem og tilbage over de (80) 88 m
  • strik 4 omg og begynd indtagning: Tag 8 m ind jævnt fordelt på hver 2. omg i alt 5 gange (indtil der er 48 m tilbage). Herefter tages der ind på hver 3. omg. Flyt til strømpepinde, når der er brug for det.
  • Fortsæt indtagning til du har 8 m. Luk af ved at klippe snoren og trække den igennem alle maskerne.
Rib til ansigtet 
  • Strik rib langs åbningen til ansigtet: 
    • Sæt de 26 fra sikkerhedsnål over på en pind og saml 54 eller 58 (58 eller 62) m op langs kanten. 
    • Strik rundt i rib (2 r, 2 vr) ca. 2 cm. Luk derefter af. 
    • OBS! Størrelsen og pasformen på huen afhænger meget af aflukningen, så prøv den gerne på barnet, inden du klipper snoren, eller klip en meget lang snor og se den ind på en måde, så den er nem at pille op, hvis aflukningen skal laves om. Lukker man stramt, bliver ansigtshullet ret lille, lukker man løst kan hullet blive for stort, så huen rutsjer. Det betyder at man skal nusse lidt med afslukningen, men også at man ved blot at lave aflukningen om, kan få huen til at passe barnet i længere tid, når det vokset
  • Sy ender ind


søndag den 27. november 2016

Elefanthue #4 (str. 18-24 mdr.)

Jeg er ret begejstret for mine baby-elefanthuer. Vi bruger dem meget og de fungerer bare! Men den lille fis vokser jo! Så der er snart brug for en større hue og når jeg nu alligevel var i gang, prøvede jeg lige nogle justeringer af. Jeg har taget lidt ud på baghovedet og lavet et par vendepinde for at give en bedre pasform til hovedet.
Og så sad jeg lige en dag og kiggede længselsfuldt på en alt for dyr, men meget, meget flot stribet body fra Danefæ. Suk. Men jeg kan da heldigvis lave mine egne, flotte striber!
Huen er liiidt stor endnu, men sådan nogle børn spurt-vokser jo nogle gange, så det dur ikke at vente med at strikke nyt, til de allerede er vokset ud af det gamle. . .


Opskrift

Størrelse: 12-18 måneder
Strikkefasthed: 10 x 10 cm = 22 m x 29 rækker
Garn: Artic Grønhøj og Superwash Vital (Gul: Artic 1022. Orange: Artic 9604. Brændt orange: Artic 6003. Blommefarvet: Vital 5526)
Garnforbrug: 55 g i alt, jeg købte et nøgle af hver farve.
Pinde: Pind 3,5 strømpepinde + rundpind 4 cm
Andet: En stor sikkerhedsnål at sætte hvilende masker på
  • Hals-forstykke 
    • Slå 40 m løst op
    • Strik 5 pinde r (retriller) 
    • Strib 5 cm rib, 1. m flyttes ALTID løst over, når der strikkes frem og tilbage: 1 r (løst af) 2 vr, *2 r, 2 vr* gentag fra * til * slut af med 1 r. Dette er en r-pind. Vr-pinden strikkes modsat: 1 vr (løst af), 2 r, *2 vr, 2 r* gent fra * til *, slut af med 1 vr. 
    • Klip tråden og lad det hvile.
  • Hals-bagstykke
    • Slå 44 m løst op
    • Strik 7 pinde r (retriller)
    • Strik 6 cm rib frem og tilbage over maskerne, som beskrevet ovenfor.
  • Saml alle maskerne på en rundpind, Start ved overgangen fra bagstykke til forstykke: Strik 7 m (ind på forstykket), strik de næste 26 m, men sæt dem derefter over på en sikkerhedsnål, strik de sidste 58 m hen til sikkerhedsnålen. Der strikkes nu glat frem og tilbage over m. (58 m)
  • Klip snoren og skift farve. Start med en r-pind (glat!). 
  • Første stribe: Ny farve. 1 p r, 1 p vr, på næste r-pind strikkes således: 34 m r, saml løkken op ml m og strik den dr r, flyt den løst over på venstre pind, vend, strik 10 m vr, saml løkken op ml m og strik den dr r, flyt den løst over på venstre pind, vend, strik pinden ud i r. 1 p vr, 1 p r, 1 p vr, 1 p r, 1 p vr. Klip snoren. (60 m)
  • Anden stribe: Ny farve. 1 p r, 1 p vr, på næste r-pind strikkes således: 41 m r, saml løkken op ml m og strik den dr r, flyt den løst over på venstre pind, vend, strik 22 m vr, saml løkken op ml m og strik den dr r, flyt den løst over på venstre pind, vend, strik pinden ud i r. 1 p vr, 1 p r, 1 p vr, 1 p r, 1 p vr. Klip snoren. (62 m)
  • Tredje stribe (denne gang laves der vendepinde UDEN udtagning): Ny farve. 1 p r, 1 p vr, på næste r-pind strikkes således: 48 m r, vend, tag 1. m løst af, strik 34 m vr, vend, tag 1. m løst af,  strik pinden ud i r. 1 p vr, 1 p r, 1 p vr, 1 p r, 1 p vr. Klip snoren. (62 m)
  • Nu fortsættes der i striber på 8 pinde hver i glat uden noget ballade
  • Når åbningen måler 10-11 cm, tages der ud på næste r-pind: strik 2 m r (1.løst af), tag 1 m ud, strik 2 m r, tag 1 ud, strik til der er 4 m tilbage på pinden, tag 1 ud, strik 2 m r, tag 1 ud, strik 2 m r.
  • 1 vr, 1 pind r med udtagning på samme måde som ovenfor.
  • 1 vr-pind, 1 r pind, men når du denne gang kommer til åbningen slås der 18 nye m op og der strikkes nu RUNDT i stedet for frem og tilbage over de 88 m
  • strik 4 omg og begynd indtagning: Tag 8 m ind jævnt fordelt på hver 2. omg, indtil der er 40 m tilbage. Herefter tages der ind på hver omg. Flyt til strømpepinde, når der er brug for det.
  • Fortsæt indtagning til du har 4 m.
  • Strik derefter tut: Sæt alle 4 m på 1 strømpepind, strik dem r, træk maskerne ned i den anden ende af pinden, før snoren bagom maskerne og strik dem igen r (Stram godt til ved første m). Gent. indtil du er tilfreds med længden. Klip snoren.
  • Rib til ansigtet 
  • Strik rib langs åbningen til ansigtet: 
    • Sæt de 26 fra sikkerhedsnål over på en pind og saml 58 eller 62 m op langs kanten. 
    • Strik rundt i rib (2 r, 2 vr) små 2 cm. Luk derefter af. 
    • OBS! Størrelsen og pasformen på huen afhænger meget af aflukningen, så prøv den gerne på barnet, inden du klipper snoren, eller klip en meget lang snor og se den ind på en måde, så den er nem at pille op, hvis aflukningen skal laves om. Lukker man stramt, bliver ansigtshullet ret lille, lukker man løst kan hullet blive for stort, så huen rutsjer. Det betyder at man skal nusse lidt med afslukningen, men også at man ved blot at lave aflukningen om, kan få huen til at passe barnet i længere tid, når det vokset
  • Sy ender ind

fredag den 28. oktober 2016

Elefanthue #3

Tanken var egentlig at strikke en elefanthue til min egen datter. Den skulle passe hende lidt senere på vinteren.
Med nogle juestringer lod jeg mig inspirere af den noget mislykkede model, jeg fik frembragt sidst, jeg eksperimenterede med elefanthuer. Modellen er blevet fin, men jeg kom vist til at overdrive størrelsen lidt. Den passer snarere et barn på 3-5 år i stedet for en 1½-årig. Ups. Men så er der en anden, der kan bruge den :-)

Det er utroligt svært at tage et retfærdigt billede af en elefanthue uden et hoved til at fylde den ud. Men jeg har ikke lige sådan et hoved til rådighed! Mit eget er for stort og min datters for lille. Man må derfor nøjes med at forestille sig huens fortræffeligheder og i mellemtiden tjekke mit tidligere indlæg om elefanthuer ud. Huen er inspireret af den lilla hue der, men indtagningen er foretaget anderledes, så den ikke buler underligt oven på hovedet, men ligger mere flat som den grønne.


Opskrift

Størrelse: 3-5 år
Garn: Superwash vital fra Hjertegarn eller Arctic fra Grønhøj Garn
Garnforbrug: 70 g grundfarve + en rest til eventuelt mønster syet på med maskesting
Pinde: 3½, strømpepinde + evt 40 cm rundpind. Gerne en maskemarkør (M)
Strikkefasthed: 10 x 10 cm = 19-20 m x 16 r

  • Slå 50 m op, strik 4 p r frem og tilbage
  • Skift til rib: 1 r, 3 vr, 2 r, *2 vr, 2 r* gent fra * til *, slut af med 3 vr, 1 r. Dette er r-siden, når der vendes skal der strikkes omvendt: 1 vr, 3 r, 2 vr *2 r, 2 vr* gent fra * til *, slut af med 3 r, 1 vr. MEN første m flyttes altid løst over.
  • Strik til arbejdet måler 4 cm, tag ind til 48 m ved på en r-pind at strikke de 3 vr-m først og sidst på pinden sammen til to hvert sted
  • Strik til arbejdet måler 6 cm. Lad det hvile og lav endnu et stykke magen til.
  • Saml alle maskerne (96 m) på rundpind (eller strømepinde), sørg for at r-siderne vender ud. Fortsæt i rib, nu strikkes der rundt. Lad en M markere omgangens start/slut.
  • Når arb måler 10 cm lukkes af til ansigtshul i r: strik 12 m, luk 24 m, strik 60 m.
  • Der fortsættes nu i glat over de 72 masker undtagen de første og sidste 4 m, der altid strikkes r - pindens første m flyttes altid løst over med garnet foran pinden. Der arbejdes frem og tilbage over maskerne, behold M på sin plads midt i.
  • Fortsæt således til hullet er 12 cm højt. På næste r-pind tages der ud: *strik 4 m, tag 1 ud ved drejet at strikke løkken imellem m, strik 2 m, tag en ud. Fortsæt til der kun er 6 m tilbage på pind, tag 1 ud, strik 2, tag 1 ud, strik de sidste 4 m. Vend og strik tilbage*. Gentag fra * til * i alt 3 gange.
  • På næste r-pind: Strik 4 m, 1 ud, strik til der er 4 m tilbage på pind, tag 1 ud, strik de sidste 4, slå 10 nye m op, strik videre hen til M. SØRG at holde fast i, at der de næste 2-3 pinde stadig skal strikkes vr omkring huller og hullets overkant.
  • Fra nu af starter og slutter en omgang igen med M
  • Strik 1 pind. Herefter startes indtagningen
  • Strik 56 m, 2 sm, *11 m, 2 sm* gent fra * til *. Strik en pind uden indtagning.
  • Strik 54 m, 2 sm, *10 m, 2 sm* gent fra * til *. Strik en pind uden indtagning.
  • *9 m, 2 sm* gent fra * til *. Strik en pind uden indtagning.
  • *8 m, 2 sm* gent fra * til *. Strik en pind uden indtagning.
  • *7 m, 2 sm* gent fra * til *. Strik en pind uden indtagning.
  • *6 m, 2 sm* gent fra * til *. Strik en pind uden indtagning.
  • *5 m, 2 sm* gent fra * til *. Strik en pind uden indtagning.
  • *4 m, 2 sm* gent fra * til *. Strik en pind uden indtagning.
  • *3 m, 2 sm* gent fra * til *.
  • *2 m, 2 sm* gent fra * til *.
  • *1 m, 2 sm* gent fra * til *.
  • Strik alle m sammen 2 og 2.
  • Luk af ved at klippe tråden og trække den igennem alle m
Sy ender ind.
Sy evt. et mønster på med maskesting

fredag den 2. september 2016

Elefanthue #1 (Proces)

Jeg elsker jordbærhuer! Og nu er min datter vokset ud af sin første jordbærhue!
Hun skal starte i institution til efteråret, og der er det forbudt med snor eller bindebånd i hatte og huer, så denne gang skal det være en elefanthue, tænkte jeg.
Men sådan en har jeg aldrig strikket før! Så jeg prøvede at samle inspiration fra forskellige strikkebøger og blogs, men ingen af dem, jeg fandt, duede. Jeg havde brug for en type elefanthue, hvor der tages rundt ind på toppen af hovedet ligesom på en almindelig hue, for at jeg kan lave jordbærtoppen.
Så jeg har selv måttet tænke mig til en måde at strikke sådan en hue...
Fordi jeg ikke rigtigt havde noget at læne mig op af, blev det et af de mest omfattende
projekter, jeg har kastet mig ud i: Jeg lavede to forskellige modeller, hvor jeg prøvede mig frem mere eller mindre i blinde.







Den første blev lidt underlig i indtagningen, som det kan ses på billedet, men det var okay - det var jo netop bare en prøvemodel. Da jeg havde lavet den, skrev jeg en række konkrete forslag ned til mig selv, som skulle gøre den næste bedre. Næste model er jeg faktisk rigtigt glad for, så på baggrund af den vil jeg strikke selve jordbærelefanthuen!


Prøvehuerne her er strikket i Superwash Vital på pind 3½. På venstre side af den grønne hue har jeg med maskesting syet et lille hjerte. Opskriften kommer i næste indlæg, når jeg har fået strikket den endelige jordbærhue. Den bliver lavet efter samme opskrift som den grønne hue.